Kend din cannabis

Kend din cannabis

Måske har du hørt om cannabis olie eller medicinsk cannabis. Begge dele bliver ofte omtalt i medierne, da mange mennesker anvender disse i terapeutisk eller medicinsk sammenhæng. Det vigtigt at kunne skelne skidt fra kanel, især hvis du påtænker selv at anvende cannabis i den ene eller den anden sammenhæng. Og først og fremmest bør du kende forskellen på de to mest omtalte stoffer, nemlig THC og CBD.

Forskelle og ligheder mellem THC og CBD

Set fra et kemisk synspunkt minder THC og CBD meget om hverandre. De to stoffer deler mange lighedspunkter når det kommer til den molekylære sammensætning, som består af 21 kulstof atomer, 30 brint atomer og 2 ilt atomer. Det er selve konstellationen i disse atomer, som afgør forskellene i stoffernes påvirkning af kroppen.

Både THC og CBD interagerer med det endocannabinoide system – kroppens eget system af cannabis lignende stoffer – og kan således påvirke kroppens receptorer. Den helt afgørende forskel i denne sammenhæng er, at hvor THC har en psykoaktiv effekt, er CBD non-psykoaktiv. Sagt på en anden måde: Du vil ikke blive høj af at indtage CBD olie uden THC. CBD påvirker nemlig ikke som THC den i kroppen naturligt forekommende cannabinoid CB1, som forårsager eufori.

Hvordan anvendes THC og CBD?

Begge stoffer har deres anvendelse inden for den medicinsk terapeutiske verden. Både THC og CBD har hver deres berettigelse når det handler om behandling af eksempelvis angst, smerter, spastiske lammelser, kvalme, migræne eller fordøjelses relaterede lidelser.

I Danmark er THC dog underlagt visse restriktioner som gør at det er ulovligt at sælge, da det betragtes som et euforiserende rusmiddel. Grænsen for indhold af THC i produkter til privat forbrug er 0,2 procent, idet det nærmest er umuligt at fremstille CBD holdige produkter uden at der sniger sig en smule THC med.

Du kan læse mere om THC og CBD på Cannabis-Danmark.dk