Der findes gode og dårlige former for nedbrydning

Der findes gode og dårlige former for nedbrydning

Når du tænker på ordet “nedbrydning”, er det så associeret med noget positivt eller noget negativt?

Vores forslag vil i den forbindelse være på, at det i høj grad afhænger af, hvad din indgangsvinkel til udtrykker er, hvilket ofte hæfter sig til, hvordan man begår sig med udtrykket til dagligt både i et professionelle, men også i det private.

Det er for eksempel ikke så godt, hvis der sker et nedbrud i hjemmet i form af en strømafbrydelse, og den slags var især udbredt før i tiden, hvor ens relæ ikke kunne håndtere så meget strøm, og el-ledninger var ophængt og ikke gravet ned, som de er nu om dage.

Man taler også om mentale nedbrud, som heller ikke er så rare, for det er ofte i forlængelse af stress, overbelastning og psykiske skavanker, at man pludselig oplever, at man ikke kan danne sig et overblik og samle tankerne om selv det mest nødvendige.

Dog kan nedbrud også være positivt, hvilket blandt andet foregår i den fysiske verden, hvor der sker et overlap af det private og det professionelle:

Derhjemme smider man skrald ud, og det skrald skal nedbrydes på den mest hensigtsmæssige måde, så det forurener mest muligt og ikke bliver blandet sammen med andet, der skal brydes ned på en anden måde.

Nedbrydning kan også ske i større skala, hvor man vil have ruineret en bygning, der skal rives ned, hvor man her taler om nedbrydning i større skala.

Men faktisk kan nedbrydning også være noget, man bruger i arkæologiske sammenhæng, hvor man jo ser på, hvor gammelt noget er.

Dette kan man blandt andet måde med kulstof 14-metoden, hvor man kan måle, hvor langt nedbrudte partiklerne er, så man med ret så stor sandsynlighed kan være sikker på at måle sig frem til, hvor gammelt et given artefakt er.